Opskrifter

Opskrifter med Æblegranulat fra Vesterhavsmost®

”Muffins” Æblekage

Æblekage med ekstra kraftig æblesmag. Spises med flødeskum eller crème fraiche.

3 æbler skæres i terninger og overhældes med saft fra ½ citron

Pisk 2 dl sukker, 1 tsk. vanillesukker, 2 æg og 1 del rapsolie

Heri blandes 1 ½ dl hvedemel med 1 tsk. bagepulver og 1 ½ dl æblegranulat fra Vesterhavsmost®.

Æblerne blandes i dejen og det hele hældes i en Silikone bageform ca. 22 cm i diameter eller 16-20 muffins forme. Strøs med lidt rørsukker og kanel.

Bages i varmluftsovn ved 175 grader i 35 - 40 min.. Lidt kortere bagetid i muffins forme.

 

Brownies (Sørens bedste kager)

200 gr smør smeltes og heri piskes 300 gr sukker, 4 tsk vanilliesukker og 4 æg

Heri blandes 100 gr æblegranulat fra Vesterhavsmost®, ca. 1 dl havregryn eller kokosmel og 2-4 store skefulde Kakao.

Bages i bradepande (ca.25 x 30 cm) på bagepapir ved ca. 160 gr i 20-25 min.

Skæres i terninger mens den er varm

 

”Vesterhavsbrød med fin æblesmag”

25 gr gær

4 dl lunkent vand

1 dl æblegranulat

1 tsk salt

Denne del af dejen skal hvile ca. 15 min før melet tilsættes.

Æblegranulatet skal suge væske til sig og gæren skal have fat i sukkeret i æblegranulatet.

2 spsk. olivenolie/rapsolie

200 g durummel

Ca. 150 g hvedemel

Brødet æltes godt igennem i røremaskinen og hæver en halv time i skålen. Derefter slås dejen ned, formes til et brød og efterhæver igen en halv time i en form penslet med lidt olie.

Bages ved 210 gr ca. 25 min

Brødet er færdigt, hvis det runger hult, når man slår på det med en kniv.

Kan også puttes direkte i formen og sættes til koldhævning aftenen i forvejen – bages til din morgenmad.

 

Rismelskage – den nye Qaanaaq version med æblegranulat – glutenfri.

Vi kalder kagen sådan fordi det i Quaanaaq  og andre afsidesliggende steder er ret umuligt at få fat i rismel; men så laver man det bare selv.

250 gr smør og 50 gr rapsolie røres blødt med 400 gr sukker. Heri piskes 4 mellemstore æg eller 5 små æg - et ad gangen.

400 gr grødris og 100 gr æblegranulat males til kornet mel  i en ”kaffe-bønne-blender” og røres i dejen.

Heri blandes 1-2 tsk mandelessens eller citronsaft.

Massen hældes i en smurt, raspdrysset springform. Drys kagen med rasp og bag den ved 195 gr (185 gr varmluft) i 1 time.

Bonne appetit

 

Panering af fisk.

Æblegranulat anvendes præcis som rasp til panering af fisk.

Fisken f.eks. stykker af torskefilet vendes først i sammenpisket æg og derefter i æblegranulat blandet med salt og peber. (evt. også lidt karry)

Når fisken steges bliver den hurtigt smuk brun da der er lidt sukker i æblegranulatet.

Den syrlige smag af æble er perfekt til fisken.